Du kan også vælge at tage metroen til og fra Athen lufthavn. Det er den blå metrolinie, der kører til lufthavnen, men vær opmærksom på, at det ikke er alle afgange, der kører helt til lufthavnen – kun enkelte afgange ca. hver halve time. Disse er markeret med et fly i køreplanen og på metrotogets skilt. Metrostationen er placeret udenfor afgangshallen på modsatte side af busholdepladsen. Turen mellem Athen centrum og lufthavnen tager omkring 30 minutter, og koster ca. € 8. Der er rabat ved 2 eller flere personer.
Praktisk info: Til-/fra lufthavnen