I hjørnet af den romerske Agorá i Plaka står marmortårnet, Vindenes Tårn. Det bør du kigge nærmere på, da det er rasende interessant. Vindenes Tårn blev bygget i det 1. århundrede f.Kr. og er det antikke Athens svar på vor tids vejrstation. Der er vejrhane, vandur og solur, og navnet Vindenes Tårn stammer fra de udskårne relieffer, der pryder det 8-kantede tårns sider og viser de otte vinde. Under reliefferne sidder metalpinde, der fungerer som et avanceret solur. Indenfor i Vindenes Tårn er det kun en cirkelformet rende og et sindrigt kanalsystem, der er tilbage af vanduret, men det gør det ikke mindre interessant.
Område: Det sydlige centrum – Plaka Oplevelser: Udsigtspunkter