Når Athen besejrer perserne, skal det markeres. Og i 420\’erne f.Kr. gjorde man det ved at bygge et tempel til den, der med sikkerhed var ansvarlig: Sejrens gudinde Athene Nike. Nike betyder sejr. Og således fik Athene Nike sit tempel på Akropolis, som du i dag kan beundre resterne af. Athene Nike templet var det første joniske tempel, der blev bygget på Akropolis, og man har flere gange i historien skilt templet ad og genopbygget det for at redde det fra totalt forfald. Seneste redningsaktion fandt sted i slutningen af 1990\’erne, hvor dele af Athene Nike templets friser blev nedtaget, og er nu udstillet på Akropolis Museum.