Sommeren er uden diskussion Athens højsæson. Juni, juli og august har det gode græske sommervejr, med sol, sol og sol, og dagtemperaturer mellem 25 og 30 C. Om sommeren bliver du sjældent udsat for regnvejr i Athen, som gennemsnitligt har blot 6-7 mm nedbør pr. måned på denne årstid. Nætterne er lune med gennemsnitstemperaturer, der sjældent kommer under 20 C.
Athens sommer er også tiden med flest turister. Det betyder, at hoteller og fly bliver hurtigere udsolgt, så vær ude i god tid. Til gengæld er alting åbent om sommeren og aktiviteterne står i kø for at underholde gæsterne. Og så er vejret altså bare det bedste vejr til sommerferie.
Praktisk info: Vejret