For foden af Lykabettós-højen i den nordlige del af centrum, finder du det fine og dyre kvarter Kolonaki. Udover at være et af Athens hyggelige kvarterer i den dyrere klasse, hvor du kan slentre rundt og nyde livet, er det også her, du kan bruge en lille (eller stor) del af dine lommepenge. Især i kvarteret omkring Kolonaki-pladsen finder du de lækre mode-boutiques, antikvitetshandlere, kunstgallerier og eksklusive caféer, barer og restauranter. Uanset om du skal luksus-shoppe eller bare ose, så kan det anbefales at udforske dette område af Athen. Snup en frokost eller middag i tavernen To Kioupi på Kolonaki-pladsen. I denne kælder-taverne får du autentisk græsk mad til en billig penge.
Kolonaki – eksklusiv shopping i Athen
Oplevelser: Shopping